Ved en ekspertvurdering laver man en liste, der identificerer udfordringerne ved et website, og derefter vurderer man alvorligheden af den enkelte observation med et tal fra 1-4. Ved en systematisk gennemgang af flere vurderinger kan man identificere de største problemer på et site. Det er relativt nemt og hurtigt og er en god metode i en indledende analyse. En evaluering kan bruges på flere måder; den kan guide designeren igennem en designproces, den kan hjælpe med at identificere problemer på brugergrænsefladen, og den kan forklare og observere usability problemer.
I min erfaring i at identificere problemer ved brugergrænseflader har jeg arbejdet med Jakob Nielsens 10 heuristikker.
Min tilgang til user experience (UX) krydser både design research og Service Design. UX kan både være at udvikle et flow, informationsarkitektur (AI) og brugergrænsefladen (UI) eller at designe prototyper. Men det er også at måle, teste, og kategorisere indhold til en side, eller at udvikle undersøgelser, der handler om at forstå brugerens behov.
Nedenfor har jeg skitseret nogle af de metoder, jeg har arbejdet med.
Ekspertvurdering og heuristikker
User Experience
Informationsarkitektur (IA) og User interface (UI)
Informationsarkitekturen (IA) på et digitalt produkt er definitionen af sidens indhold samt den underliggende organisering og struktur. Jeg har blandt andet arbejdet med at strukturere og visualisere sitemaps, der illustrerer indholdet på de niveauer, der findes i navigationen på en hjemmeside.
En mental model er en beskrivelse af, en persons tankemønster omkring et system. Hvad brugerne tror, de ved om brugerfladen, har en effekt på, hvordan de bruger den. Hver individuel bruger har sine egne mentale modeller, og et af de største dilemmaer ved brugervenlighed er de huller, der findes imellem designerens og brugeres mentale modeller. Det er vigtigt, at UX'eren kan sætte sig ind i brugerens mentale modeller for at udvikle et design, der fungerer til brugerens virkelighed.
At forstå mentale modeller hjælper med at fastlægge problemer i et design. Ud fra dette kan man som UX'er stræbe efter to forskellige målsætninger: hhv. at lave systemet nemmere at navigere i for brugeren ved at rette op på fejl eller forsøge at forbedre brugerens mentale modeller ved at lave designet mere intuitivt. Kortsortering er blandt andet en metode, som kan bruges til at forstå brugerens mentale model.
Mentale modeller
Collect It. Projekt fra ITU Wireframes visualiserer skelettet af en hjemmeside, og hvilken type navigation der skal være placeret på de forskellige niveauer.
Eksempel på kortsortergin fra projekt på ITU og fysio.dk. Tallene i de grønne celler, viser hvor mange % af respondenterne der har sorteret kortene som den originale sortering. De røde farver repræsenterer de sorteringer, hvor respondenterne har sorteret forskelligt fra den nuværende struktur. De illustrerer således de største problemområder på sitet.
Kortsortering
Kortsortering kan være nyttig i forhold til at få afkodet, hvordan testdeltagere vil kategorisere indholdet til en hjemmeside. Kategorisering er en vigtig del af menneskers måde at skabe mening på, og det skaber en fælles forståelse for menneskers viden. Kategoriseringerne kan give et indblik i testpersonernes mentale modeller, og dermed kan man opnå en forståelse for brugernes tankegang og viden.
En af styrkerne ved metoden er, at det er en simpel proces, der kan åbne op for diskussioner og samtaler om strukturen af hjemmesiden. Formålet er at observere, hvordan respondenterne kategoriserer emnerne, og derefter finde ud af, hvilke grupperinger af kategorierne, der sker oftes.
At udvikle prototype kan gøres på mange niveauer og skal gøres ud fra de rammer opgaven bliver stillet ud fra. Tid, økonomi og hvor man er i designfasen spiller en rolle for hvilken prototype der er mest hensigtsmæssig. En low fidelity, prototype kan blandt andet være wireframes skitseret i hånden, i Axure, eller klippet i papir. En low fidelity prototype kan være god, hvis man ønsker at samtalen omkring ideen skal have brede rammer til nye tanker og ideer. Vigtigst er det at prototypen skaber et billede af indhold og visualiserer grundtanken med ideen.
Fra min praktik på KMD har jeg erfaring med at arbejde med klik-bare prototyper i Axure. Axure er et godt værktøj der både kan bruges til at skitsere, men også til at designe en high fidelity prototype hvor man kan visualisere et mere færdigt klik-bart produkt.
Prototyping
A/B splittest og Google analytics
Gennem kurset statistiske metoder til weboptimering har jeg fået indblik i, hvordan man ved brug af A/B splittest kan teste og optimere navigationen på en hjemmeside. En A/B splittest er en online statistisk metode, der kører samtidig med at sitet er i funktion. Ved simpel tilfældig udvælgelse vil et antal af brugerne se en alternativ udgave - også kaldet B-siden - af designet.
På kurset har jeg arbejdet i google analytics (GA), hvor man kan læse og præcisere brugeradfærd f.eks. i form af antal besøg på en hjemmeside.
En fordel ved GA er, at man kan holde øje med mange ting og sammenligne perioder løbende. Man kan holde tal og data op mod hinanden og få et billede af, om der er sket en forbedring. Dog skal man huske, at det er et værktøj, hvor man kan se tal, men man kan ikke se, hvorfor tallene er som de er. Google analytics er et godt redskab, fordi man kan sige noget præcist om hele brugerskaren opdelt inden for de kategorier, GA har, men man kan ikke sige noget om de enkelte brugere og deres mentale modeller.
​
​